IKK Artist Talks genopstår med et nyt navn, et nyt koncept og tre arrangementer i foråret

+1 poster_koester

+1 er en ny serie af artist talks på Institut for Kunst og Kulturvidenskab. Bag navneskiftet gemmer sig et nyt koncept for artisttalken: En kunstner inviteres samt en gæst, de selv vælger, til at udfolde sit virke igennem en samtale. Heraf navnet +1. Ambitionen med +1 er således at skabe et rum til at udforske kunsten på samtalenspræmisser. Et ønske om at skabe en naturligt dynamisk dialog.

Med +1 ønsker vi at række ud over universitetets auditorier og skabe forbindelsermellem Københavns aktive kunst- og kulturmiljø og Institut for Kunst og Kulturvidenskab. Forbindelser, som består i kontakt,inspiration og en lejlighed til at mødes på tværs af årgange og stillinger internt på IKK, såvel som at skabe dialog med udefrakommende interesser og fagligheder. +1 er en ambition om at skabe et reelt indspark til den københavnske kulturdebat.
Blandt de kunstnere som tildligere har besøgt IKK Artist Talk er billedkunstner Lea Porsager (DK), kunstnerkollektivet N55 (DK) og multikunstner Célia Houdart (FR).

+1 har til det første arrangement inviteret Joachim Koester, der har inviteret kunsthistoriker og kurator Lars Bang Larsen til at tale om Koesters praksis. Koester og Larsen har et på mange mådersammenflettet interessefælleskab: blandt andet en interesser i at genfortælle det okkulte som andet end diskvalificeret videnskab, gennem medier og metoder som fotografi og arkivforskning, der ellersofte tilskrives den rationelle videnskonstruktion. Koester og Larsen har givet aftenens talk titlen Every muscular contraction contains the history and meaning of its origin. Talken tager udgangspunkt i Koesters kommende udstilling på Galleri Nicolai Wallner med samme titel som åbner fredag den 6. marts.

+1: Joachim Koester + Lars Bang Larsen finder sted den 4. marts kl. 17 i biblioteket på Institut for Kunst og Kulturvidenskab.

Læs mere og hold dig opdateret gemmen +1’erens facebookevent eller +1 IKK Artist Talks facebookside.

Skriv et svar