IDA KVETNY / LARGE FLECH COLOURED CONTAINERS / 22.08.-28.09.2014

IDA KVETNY Symbolic cabinet, 2014 Plaster, Graphite on MDF
IDA KVETNY
Symbolic cabinet, 2014
Plaster, Graphite on MDF (detail)

Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere sin anden soloudstilling med den talentfulde danske kunstner Ida Kvetny.

Kvetny viser os rundt i nye afkroge af hendes myldrende univers på udstillingen Ida Kvetny: Large Flesh Coloured Containers, hvor maleri, tegning og skulptur går op i en højere enhed. Insisterende øjne, ansigter, svensknøgler, uformelige hudfarvede beholdere og totempæle møder abstrakte elementer, der sammen fører os ind i en parallel virkelighed, hvor det umulige er muliggjort.

I kølige blå nuancer skildrer Kvetny et univers frigjort fra ordnende principper. En billedstorm af figurer og ornamentik hamrer os i møde. Øjet finder sjældent hvile. Når man går nærmere og følger figurernes udviklinger og forbindelser, er det som at gå på opdagelse i et tankespind, hvor den ene tanke fører den næste med sig, indtil man lander et hidtil udkendt sted.

I Kvetnys nyeste værker oplever vi et spil mellem rumskabende og rumopløsende elementer, der kæmper om at få overtaget. I det store, aflange maleri Coastal står vi overfor et kystlandskab. Men på trods af at horisontale linjer er trukket op mellem himmel, hav og strand, som et traditionelt landskabsbillede, synes de tre sfærer at blande sig. Havbunden er kastet op på stranden.
I Maleriet Invidia (lat.for misundelse) er Kvetnys velkendte blå nuancer er erstattet af en mere dæmpet farveholdning. På samme vis som i hendes tegninger, er det her gråtoner, der fortæller historien. En historie om et indre følelsesliv, et sind i oprør, der uden problemer kan sættes i forbindelse med værkets titel.

Kvetnys kunst kan ses som en almengyldig manifestation af et kaotisk indre, en billedlig sammenstykning af de indtryk, mennesker, objekter, alt hvad vi møder i vores hverdag. For samtidig med et møde med Kvetnys særegne verden, møder vi den verden, vi selv befolker, den hverdag vi selv gennemlever. En verden, der til tider kan synes kaotisk og overvældende, travl og uoverskuelig. Men som Ida Kvetneys kunst også berigende, smuk og herligt udfordrende. Kvetny fylder billedrummet til bristepunktet, som var hun Hieronymus Bosch gone science-fiction, og som beskuer kan man kun glæde sig over, at more is more hos Kvetny.

Ida Kvetny bor og arbejder i København. I 2007 tog hun sin kandidatuddannelse i Fine Art fra Central Saint Martins College of Art and Design i London. Hendes værker har for nyligt været udstillet på Torrance Art Museum, Los Angeles (2013); Nikolaj Kunsthal i København (2013-14) og på Munch Gallery i New York (2014). Derudover har hun udstillet steder som Holstebro Kunstmuseum; Charlottenborg Kunsthal; Museum of Art, Seoul National University; Brandts i Odense, på den store samlerudstilling “Mad Love” (2007) på Arken Museum of Modern Art i København og på utallige gallerier. I foråret 2012 blev hendes biografi inkluderet i ”Kraks Blå Bog” over de mest betydningsfulde nulevende danskere. Hun har fået tildelt flere priser herunder Årets Unge Kunstner 2006 (Ledernes Hovedorganisation).

Galleri Christoffer Egelund inviterer dig til åbning af udstillingen Ida Kvetny: Large Flesh Colored Containers fredag den 22. august 2014. Udstillingen løber indtil onsdag den 24. september 2014. Åbningstider: mandag-fredag kl. 11-18, lørdag kl. 12-16. For yderligere information og pressefotografier kontakt venligst galleriet på: info@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00. For yderligere informationer besøg www.christofferegelund.dk

Louisiana Lecture 27.8. Emil Nolde/Olafur Eliasson ved Jacob Wamberg

LOUISIANA LECTURE
Emil Nolde / Olafur Eliasson
27. 8. kl. 19.30 i Louisiana Koncertsal
Varm og kold natur: Nolde vs. Eliasson
Jacob Wamberg, kunsthistoriker
Når vi snakker landskab og naturopfattelse, er det svært at forestille sig to mere umage sengekammerater end Emil Nolde og Olafur Eliasson. Foredraget skal ikke desto mindre vise, at begge kunstnere har et mellemværende med en romantisk naturopfattelse og den sansning, hvorigennem naturen formidles.
Mens Nolde søger at koble forstanden fra og hengive sig til en utæmmet natursansning, er Eliassons bestræbelse den modsatte: at anbringe sig i natursansningens periferi, hvor dens virkemidler gennemlyses af forstanden.
Gratis for museets gæster. Pladsreservation: www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

Spektakulær samtids-cabaret og filosofiske workshops på ARKEN

Dada i dag og School of Life på ARKENLæs mere på ARKENs hjemmeside og Facebook

Nikolaj Kunsthal søger assistenter til ”RESTAURANG”

Nikolaj Kunsthal søger frivillige til at hjælpe med afviklingen af pop-up arrangementet ”Restaurang” – en konceptuel og performativ spiseoplevelse iscenesat af Anna Petri.

Som frivillig er du med til at få alt til at glide glat under arrangementet og til at hjælpe de deltagende kunstnere i forbindelse med deres performances m.m. Alt i alt være med til at skabe den totaloplevelse som ”RESTAURANG” er.

Hvad er ”RESTAURANG”?
”Restaurang” er en middag, en performance, et surrealistisk show, der finder sted på nye locations hver gang begivenheden afholdes. Udvalgte samtidskunstnere inviteres til at udføre en ret, som serveres ledsaget af lyrik, musik og anden performance, der går i dialog med kunstnerens spiselige værk.

Kunstnerisk iscenesætter Anna Petri og medarrangør samt aftenens vært drag queen Ramona Macho søger med ”Restaurang” at fjerne alt genkendelighed for at kunne tage gæsterne med på en surrealistisk rejse – en oplevelse, der overskrider alt gængs (og særlig dansk) konformitet.

De indbudte gæstekunstnere er Simone Aaberg Kærn, Siri Landgreeb, Diana Tørslev, Anika Lori, pianisten Eriko Makimura og chefkok Sune Rasborg.

Dine opgaver
Arbejdet vil bestå af mange forskellige praktiske opgaver, blandt andet at assistere såvel det faste personale i Nikolaj Kunsthal som de deltagende kunstnere i forbindelse med afviklingen af deres ”retter”.  Du vil være en uundværlig del af det team, der sørger for, at det hele forløber glat.

Du vil være med til at afvikle ”Restaurang” fra start til slut og forløbet vil give dig et indblik i afholdelsen af en fantastisk og anderledes event, der går på tværs af discipliner. Samtidig giver det dig mulighed for at se “bag kulisserne” på såvel ”Restaurang” som i Nikolaj Kunsthal.

Vi har brug for dig på følgende dage:
Lørdag 30/8 kl. 17-21
– Opsætning

Søndag 31/8 kl. 9-12 + 17-01
– Klargøring og afvikling

Mandag 1/9 kl. 10-16
– Oprydning

Vilkår
Arbejdet er ulønnet, men der vil være mulighed for at modtage en anbefaling som afslutning på forløbet. Der er ingen krav til specielle færdigheder, andet end at du skal kunne arbejde selvstændigt og være klar på at tage fat, hvor der er brug for det.

Og så skal du have lyst til at få indblik i og være en del af en exceptionel kunstevent!

For at kunne koordinere forløbet har vi brug for din bindende tilmelding hurtigst muligt. Det gør du ved at sende en mail til Anne Julie i Nikolaj Kunsthal: aja@nullnikolajkunsthal.dk

Har du spørgsmål, kan Anne Julie også kontaktes på tlf. 41266312 (hverdage mellem 9 og 15).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen,

Nikolaj Kunsthal

Se mere om Nikolaj Kunsthal her: www.nikolajkunsthal.dk

Se mere om ”Restaurang” her : https://www.facebook.com/pages/Resturang-Vrangforestillinger-er-det-nye/187011264670924

 

 

 

Kulturstyrelsen søger en praktikant til det internationale team i Direktionssekretariatet

En af Kulturstyrelsens vigtigste ressourcer er faglig viden om kulturen. Det internationale team arbejder med de internationale strømninger i kulturlivet netop for at kvalificere fagligheden i det danske kulturliv. Samtidig arbejder vi også med den danske kulturs image udadtil for at skabe opmærksomhed omkring de mange dygtige kunstnere og kulturinstitutioner i Danmark og for at understøtte deres arbejde. Det er Kulturstyrelsens ønske at facilitere skabelsen af langsigtede bånd mellem kulturaktører og –institutioner i Danmark og i udlandet.

Som praktikant vil du komme til at indgå i det internationale teams projekter. Du får indsigt i det danske kulturlivs gøren på det internationale område og kulturministeriets strategiske arbejde med udlandet. Vi forventer, at du har lyst til og mod på selvstændigt at arbejde med at arrangere besøgsprogrammer for internationale gæster, bistå teamets konsulenter med deres projekter i BRIKS-landene, og løse løbende kontoropgaver.

Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse på kandidatniveau, og at du kan være hos os i 6 måneder. Vi håber du kan starte i september 2014.

Læs hele opslaget (pdf).

Muld

Muld_final_plakat_Web

Videotrailer: http://vimeo.com/102026453
Forestillingsside: http://www.dansehallerne.dk/muld-af-anders-christiansen.html

Praktikant / medhjælper til Third Space

Third Space
Skydebanegade 31
København V
www.thirdspace.dk

Praktikant/medhjælper søges til pasning af udstillinger og hjælp op til ferniseringer.
Du kan forvente at få erfaring med installation af udstillinger, galleripasning og praktiske opgaver i forbindelse med galleri drift.
Stillingen er ulønnet. Skriv lidt om dig selv og din motivation.
Henvendelse: info@nullthirdspace.dk

Besøg Ordrupgaard og vind en cykel

KONKURRENCE: Oplev vores Franske Fristelser og vind en cykel! 

Tag cyklen og besøg Ordrupgaard, så kan du deltage i konkurrencen om en helt ny Schrøder cykel til en værdi af ca. 5.000,-

Det eneste du skal gøre er at tage et sjovt og kreativt billede af dig og din jernhest i de smukke omgivelser i Kunstparken. Upload herefter dit billede på vores Facebook side senest den 1. september. Fortæl os gerne, hvor mange kilometer du har lagt bag dig inden besøget.

Vinderen offentliggøres den 7. september og får direkte besked her på Facebook. Så op på cyklen og deltag i konkurrencen!

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.ordrupgaard.dk

Cyklen er sponsoreret af Schrøder Cykler.

På Stedet: SEB Bank & Pension med Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Hvordan skaber man en bygning som både fungere som erhvervsbygning, skaber rum til parkeringsanlæg og samtidig sætter rammerne for aktivitet og grønne rum samt adgang for fodgængere og cyklister gennem byen?

Ovenstående spørgsmål håber vi at få svar på, når vi besøger SEB Bank & Pension. Domicilet for SEB er beliggende på byens kant mod havnen ved Kalvebod Brygge. Bygningerne indrammer et landskabsanlæg, der trinvist stiger 7 meter over grunden fra Bernstorffsgade til nabogrunden mod syd.

ET BESØG MED ARKITEKT OG TEKNISK CHEF

Teknisk Chef Lars Rahbæk Olsen fra SEB Ejendomme tager imod og fortæller om baggrunden for byggeriet. Peter Thorsen, arkitekt MAA og direktør fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter og kommunikationsansvarlig ved SLA Kristoffer Holm Pedersen beretter om de arkitektoniske valg og udformningen af de to tårne samt udviklingen af landskabet mellem bygningerne og tankerne bag.

SEB_2_Byline-Thorbjørn-Hans
Foto: Thorbjørn Hansen

ANDRE PÅ STEDET ARRANGEMENTER

Nysgerrig? Tilmeld dig de andre På Stedet arrangementer.

>> På Stedet: Skuespilhuset
>> På Stedet Sorø Kunstmuseum

YDERLIGERE INFORMATION

Det koster 115 kr. at deltage og arrangementet foregår d. 10 september fra kl. 17.00-19.00. Der er et begrænset antal pladser og tilmelding nødvendig via nedenstående link:

http://www.dac.dk/da/service-sider/kalender/2014/september/paa-stedet-seb-bank–pension-med-lundgaard–tranberg-arkitekter/

Invitation til EDU Days – messer om studier i udlandet

EDU Days er Danmarks største messer om studier i udlandet. Messerne er for alle, der overvejer at studere i Australien, Canada, England, Hong Kong, Kina, Malaysia, Mexico, New Zealand, Singapore, Vietnam eller USA.

Messerne henvender sig til studerende, der ønsker at studere i udlandet med støtte fra udlandsstipendieordningen. Det kan være studerende, som har fået afslag på en udvekslingsplads, vil til andre universiteter end udvekslingsaftalerne giver mulighed for eller studerende, der efter ansøgningsfristen på deres egen uddannelsesinstitution, har fået lyst til at læse i udlandet.

På EDU Days studiemesse i København kan du:
• møde repræsentanter fra 34 udenlandske universiteter
• høre oplæg om bl.a. legatsøgning, universiteterne og EDU
• tale med studerende, der har været af sted gennem EDU
• få hjælp af EDUs vejledere, der selv har læst i udlandet

Program og tilmelding på: www.edu-danmark.dk/edu-days/koebenhavn

Tid og sted:
København: 22. september, kl. 12:30-17:30, Radisson Blu Falconer Hotel & Conference
Centre, Falkoner Alle 9 (150 m fra Frederiksberg metrostation)