Kommunikationspraktikant til videnskabsfestival og konference

Er du stærk til sociale medier? Styrelsen for Forskning og Innovation søger praktikanter til EuroScience Open Forum i København

EuroScience Open Forum er den største tværvidenskabelige konferencen på europæisk plan. ESOF2014 vil foregå i København den 21.-26. juni 2014 i Carlsbergbyen og vil have i størrelsesorden 4-5.000 delegerede.

I forbindelse med det danske værtsskab for ESOF2014 tilbydes 1-2 studerende praktikstillinger som en del af jeres uddannelse. Som praktikant vil du primært skulle bidrage til kommunikationsarbejdet på de sociale medier. Vi arbejder både nationalt og internationalt på en række sociale medier og du vil få ansvaret for strategiudvikling og udviklingen af vores online community samt skulle fungere som community manager på en række af vores digitale platforme. Du vil også få opgaver inden for pressearbejde, eventarbejde, markedsføring og interessenthåndtering.

Ansøgningsfrist den 9. december 2013 kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

Skriv et svar