HØJT TIL LOFTET: Oplev kirkerummet på ny!

9 kunstnere har indtaget uKirken på Vesterbro.

Gennem leg med lys, lyd og billeder, inddragende performance og vandrende fotografi- og billedkunstudstilling har de 9 kunstnere sammen skabt en sanselig og medieret natur oplevelse i et kirkerum på Vesterbro.

Kunstnerne har arbejdet stedspecifikt ud fra rummets særprægede arkitektur og har i løbet af den sidste måned udforsket, hvordan kirkerummet kan danne ramme for en samlet kunstnerisk oplevelse under det overordnede tema ‘natur’.

Lørdag d. 7. december kl 17.00 – uKirken på Dannebrogsgade 53 på Vesterbro.
Der er fri entré og vi byder også på lidt at drikke.

Denne stedspecifikke event i uKirken er opsat med henblik på at skabe et styrket tværfagligt samarbejde mellem kunstarterne. Det overordnede tema er en nyfortolkning af naturen gennem kunsten og arkitekturen. Vi håber at kunne udfordre den traditionelle forestillingsstruktur ved først at lade hver kunstner skabe et unikt værk ud fra kirkerummets særlige egenskaber, for så at samle de forskellige værker til et sammenhængende forløb, som vil give en ny oplevelse af rum gennem kunst og natur.

Kirken har tidligere samlet lokalmiljøet på tværs af aldre og sociale grupperinger. Nu hvor mange kirker lukker på Vesterbro, vil vi give et bud på, hvad de kan bruges til, så de igen bliver til centrale mødesteder.

Ved at give plads til fri kunstnerisk udfoldelse i en kulturhistorisk vigtigt bygning, opfordrer vi til, at både kunstnere og publikum nytænker og videreudvikler idéer til en ny brug af kirkerummet.

Eventen afholdes i samarbejde med uKirken og er støttet af Vesterbro Lokaludvalg.

Hold dig opdateret på facebooksiden
Vi ses lørdag d. 7. december kl. 17.00!

 

CaféTeatret søger ny medarbejder

Job med løntilskud med mulighed for at skabe netværk i internationalt og dansk scenekunstmiljø samt få kendskab til salg og PR.

Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være en del af CaféTeatrets medarbejderteam. Har du mod på at arbejde på et teater med en international profil, der laver samfundsdebatterende og formeksperimenterende teater? Brænder du for kommunikation, salg og koordinering af kulturelle begivenheder? Så er du måske vores nye kollega.

Du vil især komme til at løse koordinerings- og kommunikationsopgaver i forbindelse med vores internationale scenekunstfestival, som i 2014 handler om økonomisk krise og ligger under CPH STAGE. Du vil også få kendskab til  teatrets daglige drift. Vi lægger vægt på, at du har organisatoriske evner og har gode formuleringsevner i dansk og engelsk mundtligt såvel som skriftligt.
Primære arbejdsopgaver:

–        Planlægning og realisering af international scenekunstfestival om økonomisk krise herunder kontakt til internationale gæstespil samt udvikling af et relevant debatprogram i samarbejde med festivalkurator og produktionsleder.

–        Research.

–        Publikumsudvikling.

–        Markedsføring af forestillinger og arrangementer i samarbejde med PR-ansvarlig.

–        Etableringer og vedligeholdelse af samarbejde med interessenter, institutioner og virksomheder.

–        Opdatering af hjemmeside.

–        Forefaldende arbejde og almene kontoropgaver.

Du skal være selvstændig, løsningsorienteret, udadvendt og kunne håndtere perioder med øget arbejdsbyrde op mod premierer og deadlines.

CaféTeatret lægger stor vægt på, at alle medarbejdere kan arbejde på tværs af faggrupper og har en forståelse for arbejdsprocessen på et teater.

Ansættelsen kræver, at du er berettiget til job med løntilskud under ordningen for offentlige løntilskudsjob.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tanja Diers pr. mail: tanja@nullcafeteatret.dk eller tlf: 3313 5813.

Send ansøgning og cv til cafeteatret@nullcafeteatret.dk senest 14. dec. 2013.

Vi afholder samtaler løbende. Ansættelsesperiode: 3. feb. 2013 (eller hurtigst muligt) og frem til 30. juni 2014 med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere om CaféTeatret kan du finde information om os på vores hjemmeside: http://www.cafeteatret.dk/.

PRAKTIKANT TIL UDSTILLINGSSTEDET BUREAU PUBLIK

bureau publik søger en praktikant med interesse i samtidskunst til at assistere med tilrettelæggelse og realisering af stedets aktiviteter. Du vil komme til at indgå i de mange processer involveret i at drive et udstillingssted. Opgaverne omfatter udstillingsopbygning, fundraising, formidling og pressekontakt. Vi forventer at du er engageret, imødekommende, god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, struktureret og praktisk. Arbejdet fordeles i et ugentligt timetal på ca. 20 timer fra midten af januar 2014 og 4 måneder frem.

bureau publik er et sted for kunstneriske og diskursive aktiviteter, der forsøger at forstå og bearbejde den nuværende situation. Projektet drives af kuratorerne Katarina Stenbeck og Johanne Løgstrup og har til huse på Vesterbro i København.

For yderligere information se www.bureaupublik.dk eller kontakt os på mail info@nullbureaupublik.dk. Send os en ansøgning med en beskrivelse af dig selv, dit faglige forløb og motivation for at søge stillingen.

Vil du i praktik på Statens Museum for Kunst?

Vi søger en praktikant til et seks måneders praktikophold i Kommunikationsafdelingen på Statens Museum for Kunst (SMK)

Dit fokusområde vil blive at assistere i det daglige arbejde med museets strategiske samarbejdspartnere: sponsorer og fonde. Området er i rivende udvikling, så der er brug for en person med mange idéer og en god systematisk sans. Det vil klart være en fordel, hvis du kender til det danske fondsliv og/eller har arbejdet med sponsorater, idet du vil blive inddraget i både strategiarbejde, idéudviklingsprocesser, synliggørelse af arbejdet med sponsorer og fundraising på museets hjemmeside mv.

Vi har brug for dig fra slutningen af januar til slutningen af august 2014. Du vil opleve en spændende periode, hvor museet åbner særudstillinger og hvor nye strategier aktiveres. Bl.a. åbner vi i februar Asger Jorn: Rastløs Rebel. Samtidig er vi i fuld gang med forberedelserne til næste efterårs store udstilling med kunstnerduoen Elmgreen og Dragset. Desuden vil der foregå mange andre aktiviteter – ikke mindst på museets scene.

Vi kan tilbyde et spændende job på en levende kulturinstitution. Stillingen byder på mange personlige og faglige udfordringer. Du kommer til at indgå i et team af engagerede og initiativrige medarbejdere, der brænder for at gøre museet til en endnu bedre strategisk samarbejdspartner samt en dynamisk aktør i dansk kulturliv.

Lyder det som noget for dig? Læs hele opslaget her: https://golf.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=74490&departmentId=7716&MediaId=5

Praktikopslag: Festival og Lancering, Det Danske Filminstitut

Praktikopslag – DFI Festival og Lancering – forårssemester 2014

Til den fattige, kultur- og kærlighedshungrende studerende

KOA-2_foto_grob_webNu kan du og en ven komme i teatret for kun 1 billets pris. Og oveni købet blive overøset med kærlighed samtidig.
Teater GROB på Nørrebro byder indenfor til det århusianske teaterkompagni Teater O’s rørende og sjove forestilling KÆRLIGHEDEN OVERVINDER ALT!

Forestillingen handler om to mænd, der giver sig for at undersøge kærlighedens væsen. Hvornår opstår den? Hvornår forsvinder den igen? Og er det egentlig i orden at elske sin kat højere end sin søster?

Læs mere om forestillingen på http://www.grob.dk/forestillinger.asp?page=15&id=780

Hvis du er under 25, får du 2 billetter til kun 70 kr. Hvis du er over 25, koster 2 billetter 130 kr. Det er halv pris!
For billetter: Skriv til billet@nullgrob.dk og mærk mailen ”2 for 1”.

Kommunikationspraktikant til videnskabsfestival og konference

Er du stærk til sociale medier? Styrelsen for Forskning og Innovation søger praktikanter til EuroScience Open Forum i København

EuroScience Open Forum er den største tværvidenskabelige konferencen på europæisk plan. ESOF2014 vil foregå i København den 21.-26. juni 2014 i Carlsbergbyen og vil have i størrelsesorden 4-5.000 delegerede.

I forbindelse med det danske værtsskab for ESOF2014 tilbydes 1-2 studerende praktikstillinger som en del af jeres uddannelse. Som praktikant vil du primært skulle bidrage til kommunikationsarbejdet på de sociale medier. Vi arbejder både nationalt og internationalt på en række sociale medier og du vil få ansvaret for strategiudvikling og udviklingen af vores online community samt skulle fungere som community manager på en række af vores digitale platforme. Du vil også få opgaver inden for pressearbejde, eventarbejde, markedsføring og interessenthåndtering.

Ansøgningsfrist den 9. december 2013 kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

Kommunikationspraktikant til Forskningens Døgn

Uddannelsesministeriet afholder hvert år videnskabsfestivalen Forskningens Døgn sammen med en lang række samarbejdspartnere. I 2013 bød Forskningens Døgn på langt over 400 arrangementer og foredrag i hele landet. Forskningens Døgn afholdes den 24., 25. og 26. april 2014.

Som praktikant får du blandt andet muligheden for at arbejde med kampagnekommunikation på de sociale medier. Vi har ansvaret for den nationale markedsføringskampagne og skal understøtte vores mange samarbejdspartnere. Kampagnen omfatter alt fra outdoor-annoncering til brug af sociale medier op til og under videnskabsfestivalen. Særligt de sociale medier kommer du til at skulle arbejde selvstændigt med. Du kommer til at være med hele vejen fra udvikling af kampagnestrategien for hvordan Forskningens Døgn 2014 skal gøre brug af sociale medier. Herudover kommer du til at skulle hjælpe den kommunikationsansvarlige med relevante markedsføringsopgaver.

Ansøgningsfrist d. 9. december 2013 kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

ARTIST TALK: Cathrine Raben Davidsen: Masken som motiv

kukua3

Kom med når samtidskunstner Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) onsdag d. 4. december kl. 17.30,  fortæller om sin motivverden, befolket af marionetter, harlekinfigurer, dansere og masker.

Temaerne er kendt fra kunsthistorien i slutningen af 1800-tallet og det tidlige 1900-tal og optræder også hos den belgiske kunstner James Ensor (f. 1860), der er udstillingsaktuel på Ordrupgaard netop nu.

Til slut tager Cathrine Raben Davidsen os med ind i Ensors udstilling, hvor hun fortæller om udvalgte værker og inspirationen fra Ensors univers.  

Arrangementet er gratis når entréen til museet er betalt.
Gratis for medlemmer af Klub Ordrupgaard
Tilmelding på ordrupgaard@nullordrupgaard.dk
Varighed ca. 60 minutter

Oplev Eggs Laid By Tigers’ forunderlige Dylan Thomas univers i aften!

Eggs Laid By Tigers blev dannet i 2009 og har i løbet af de sidste år spillet utallige roste koncerter i Danmark. Den afdøde walisiske poet Dylan Thomas’ forunderlige digte danner grundlag for bandets sange, som svæver i et ærligt landskab af intime sekvenser, folkelige rytmer, alternative ballader og erotiske valse.

Trioens mystiske fjerdemand, Dylan Thomas, er kendt for at have inspireret nogle af vor tids største kunstnere, blandt andre John Cale, Bob Dylan, John Lennon. De kan, med dette band, selv se hvordan også nye bands vedkender sig deres idolers karaktertræk. Som Thomas’ selv beskrev det: “I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers.” (D.T. 1951)

I aften spiller bandet på Stengade 30 i aften, Torsdag d. 28. november kl.21. 60 kr i døren.

– Få mere info på Stengades hjemmeside HER og på facebook eventet HER.

– Eed varmer op. Mere info om Eed HER.

– Tjek Eggs Laid By Tigers’ video til nummeret “Admit The Sun”, lavet af Laurits Flensted, ud HER.