AMALGAMATE STAGE & AUDIO WALK LAUNCH

Pic108_facebook

Fredag d. 26. juli holder vi på Overgaden Institut for Samtidskunst længe åbent, krydser fingre for sommersol, lægger fyraftensøl på køl og inviterer til hele to arrangementer, der begge tager afsæt Christianshavn. Vi glæder os og håber I kigger forbi!

AMALGAMATE STAGE
Gadearrangementet Amalgamate Stage er baseret på ideen om kommunikation og mødet mellem institution, lokalmiljø, kunstnere og tilfældige forbipasserende. Kamilla Askholm fra Det Fynske Kunstakademi har igennem opslag i lokalavisen og i mødet med områdets beboere inviteret christianshavnere og andre interesserede til at optræde ved kanalen foran Overgaden denne aften. Hold øje med de studerendes blog kunstikvarteret.dk for løbende opdateringer af aftenens program.

AUDIO WALK LAUNCH
Selini Halvadaki og Tinne Zenner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi inviterer samme aften til launch af en audio walk, der tager afsæt i de specifikke steder, som udstillingens kunstnere har ladet sig inspirere af. Audiowalken guider dig rundt i kvarteret omkring Overgaden og åbner op for nye oplevelser og perspektiver på Christianshavns velkendte såvel som oversete steder.

Skriv et svar