FERNISERING lørdag d. 29/6 kl. 12: SOMMERUDSTILLING ’13

GALLERI OXHOLM INVITERER TIL FERNISERING!

Lørdag d. 29 juni åbner vi dørene for ferniseringen af vores sommerudstilling på Galleri Oxholm. På væggene vil der være noget for enhver smag, da vi tømmer lagrene og ser, hvad der kommer frem. Derfor er der også gode muligheder for meget favorable priser eller rabat på både store og små værker. Det er en perfekt mulighed for at lade sig forelske i et stykke kunst, så lad dig rive med og kig forbi!

Vi byder desuden på de friskeste, lækreste jordbær og sætter hvidvin og den mousserende på køl, og for at fuldende det hele, så giver vi lidt chokolade til. Så er både smags- og synssansen behaget, når man går rundt og kigger på de mange forskelligartede kunstværker. Der vil både være maleri, litografi og tegning.

Vi vil blandt andet vise værker af:

Frederik Næblerød (DK)
Claus Spanner Elmholt (DK)
Rudolf Pötters (DE)
431900_531540183577425_660452857_n Borghose 2011

Martin Fasting (DK)
DSCN0273 - 2 DSCN0314 -2

Alexis Duque
5-earth-alexis duque - El Dorado 2

.. og mange andre kunstnere fra ind- og udland, både nye og etablerede.

Udstillingen vises indtil d. 13 juli. Bemærk at galleriet er lukket fra d. 14/7 til og med d. 13/8.

Hvis du ikke kan deltage i ferniseringen, er der mulighed for både at besøge galleriet i den normale åbningstid og for at deltage i vores ART TALKS med Peter Kær, der vil vise rundt i galleriet som guide igennem kunsten. For mere information, se Galleri Oxholm på Facebook eller www.gallerioxholm.dk – Galleri Oxholm, Ravnsborggade 5, 6 & 8, 2200 KBH N.

Forfatter: GalleriOxholm

Galleri Oxholm er et galleri for samtidskunst, beliggende i Ravnsborggade i hjertet af Nørrebro. Hver måned byder vi på ny, spændende kunst i vores tre afdelinger af galleriet, og et par gange om måneden vil der være Art Talks med kunsthistoriker Peter Kær. Gå ind på http://www.facebook.com/gallerioxholm og se mere!

Skriv et svar