Så er der opstart på en ny sæson Club Fiction efterår 2011!

Skriver du lyrik eller prosa, er du seriøs med dine tekster, vil du gerne blive bedre og snakke med ligesindede om dem? Så fat finger og tastatur og send 2-4 siders manuskript til lea.floe.christensen@nullkff.kk.dk senest mandag d. 29. august. Dine tekster vil blive vurderet af en kyndig redaktion, og du vil få svar på, om du er optaget senest fredag d. 2. september. Club Fiction hed tidligere Skriveklubben ON, men er ved årsskiftet blevet opgraderet og har ved den lejlighed fået et nyt og bedre navn.

Club Fiction er kommet rigtig godt fra start og vi glæder os til en ny sæson for nye og gamle medlemmer. Der vil ud over undervisning være mulighed for fælles blogforum, kritikpartnerskaber med andre fra klubben, afslutningsoplæsning på Hovedbiblioteket mm. Klubben vil være på ca. 8-16 medlemmer.

Pris: 500 kr. (8 mødegange)

Klubleder er forfatter Adda Djørup.

Klubkoordinator er litteraturformidler Lea Fløe Christensen

Vi mødes hver anden tirsdag kl. 16.00-18.30 i Poesiens Hus på Gothersgade. Første mødegang er tirsdag d. 13. september.

Kom så frit frem!

 

Skriv et svar