Studietur til Rusland for alle studerende: Tag med!

Studietur til Rusland: 14. – 23. oktober 2011. Moskva – Sankt Petersborg.

Rusland er et land i rivende udvikling. Siden Sovjetunionens fald i 1991 har meget ændret sig, og det er blevet nødvendigt at genoverveje, hvad det vil sige at være russer. Den russiske litteratur er et godt udgangspunkt for at forstå russernes kultur og mentalitet. Derfor vil vi på studieturen stifte bekendtskab med den russiske litteraturhistories store personligheder og forsøge at forstå dem ud fra den tid, de levede i. Men vi skal også se de store turistattraktioner som den Røde Plads i Moskva og Vinterpaladset i Skt. Petersborg. Vi tager på byvandringer, museer og til foredrag. Endelig er en vigtig del af rejsen at vi møder unge russiske universitetsstuderende.

Turen er åben for alle studerende.

Læs alt om rejsen i det vedhæftede program.Teknisk arrangør af studieturen er Akademisk Rejsebureau.

Skriv til info@nullakademiskrejsebureau.dk med spørgsmål eller for tilmelding.

 

Skriv et svar