Teater Asterions Hus

Forestillingen MÅSKE på Teater Asterions Hus fra d.3. til d.18. marts. Tag med på en rejse ind i ordet måske . Måske er den nyforelskedes gud, den syges håb og den vægelsindedes forbandelse. Denne udforskning af ordet måske leveres i enaktere. Ikke to forestillinger bliver ens, for publikum er med til at bestemme hvilke MÅSKE-enaktere vi spiller. Måske bruger vi DIT indsendte materiale. Se www.asterionshus.dk og find os Facebook.

Studentermedarbejdere i museets booking

Statens Museum for Kunst søger en ny medarbejder til museets booking i Formidlingsafdelingen.

Vi søger en medarbejder med 1 – 2 faste ugentlige arbejdsdage fra 15. marts 2011 eller snarest herefter.

Sammen med de andre studentermedarbejdere kommer du til at koordinere museets mange omvisninger/undervisningsforløb.

De primære opgaver i Bookingen vil være:

  • at modtage bestillinger på omvisninger og undervisningsforløb i bookingens åbningstid (man.-fre. kl. 10-14)
  • at rådgive bestillerne (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner
  • at koordinere omvisninger og undervisningsforløb med museets 25 omvisere og undervisere
  • at sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger
  • at kunne springe til som omviser og underviser i pressede situationer
  • assistere med diverse kunstformidlingsopgaver

 

Vi foretrækker en ansøger med følgende kvalifikationer:

  • studerende med minimum afsluttet grunduddannelse i kunsthistorie o.l.
  • erfaring med omvisninger og kunstformidling
  • erfaring med IT og web

 

Endvidere vil der blive lagt vægt på, at du er fleksibel og udadvendt.

 

Løn og ansættelsesforhold:

  • Ansættelsesstart: 15. marts 2011
  • Arbejdstiden er henholdsvis 5-9  timer ugentligt
  • Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte enhedsleder Marianne Grymer Bargeman på tlf. 3374 8541,undervisningsansvarlige Nana Bernhardt på tlf. 3374 8562 eller bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14)

 

Ansøgning

Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest mandag den 7.3.  2011 kl. 12.00. Ansøgningen mærker du ”Studentermedarbejder i FORM” og sender til:

job@nullsmk.dk

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10 2011.

 

Statens Museum for Kunst ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, race eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Apparatur-reception

Apparatur inviterer til udgivelsesreception for Apparatur #22 og #23 (dobbeltnummer)

HVORNÅR: Fredag d. 4. marts fra kl. 16.00
HVOR: Poesiens Hus, Gothersgade 89, Kbh. K (- lige over for Kongens Have)
HVAD: Oplæsning ved URSULA SCAVENIUS, CECILIE LØVEID og PABLO LLAMBIAS

Alle er velkomne!

Torsdag d. 3. marts kl. 17 i Nikolaj Kunsthal: Performativ talk med kunstner Rasmus Røhling om projektet Limbo City

Nikolaj Kunsthal har inviteret den danske kunstner Rasmus Røhling til at fortælle om processen bag sit seneste kunstprojekt Limbo City, der tager udgangspunkt i Los Angeles som konkret model for at forstå forholdet mellem film og arkitektur.

Røhling undersøger L.A. som en by i limbo – dels pga. byens fejlslåede fysiske manifestiation af den amerikanske drøm, dels som en by sammensat af scener fra en film.

Rasmus Røhling bor og arbejder i Los Angeles og København. Han er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Cal Arts i L.A.

Entré til arrangementet er 20 kr og giver samtidig gratis adgang til den aktuelle udstilling med Gil & Moti.

Mvh

Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, www.nikolajkunsthal.dk

Hurtigere kukua!

Kukua.dk har tidligere ligget på en computer i USA, hvilket har betydet at siden ikke har været særlig hurtig. Fra i dag er kukua flyttet til Danmark, så nu skulle der ikke længere være hastighedsproblemer. God fornøjelse, og husk at skrive til kukua@nullkukua.dk, hvis du oplever problemer med siden.

Opgradering af kukua

WordPress – det stykke software, som kukua.dk kører med – er netop blevet opdateret til nyeste version. Hvis du oplever fejl på siden, så skriv til kukua@nullkukua.dk.

Mød stjerneforfattere i Skuespilhuset

Nu præsenterer Det Kongelige Teater og forlaget Gyldendal litterære saloner i Skuespilhusets foyer (næsten) hver tirsdag eftermiddag. Her kan publikum møde forfattere, instruktører og skuespillere, der fortæller, diskuterer, synger eller på anden måde forholder sig til en af Skuespilhusets aktuelle forestillinger eller en aktuel bogudgivelse. De første tirsdagsarrangementer er allerede planlagt, og der er flere på vej

BEGÆRETS BY
Med afsæt i Bjørn Bredals bog om Marcel Proust og Venedig læser Jens Albinus op af På sporet af den tabte tid. Oplæsningerne omkranses af et par små foredrag af forfatteren og afsluttes med en diskussion om sprog, bevidsthed og billeder.
Tirsdag 1. marts

NYE OG GAMLE RELIGIONER – NYE OG GAMLE OPRØR.
Dramatiker Jokum Rohde, forfatteren til Manson, der spiller på Skuespilhuset, møder religionshistorikeren Mikael Rothstein.
Tirsdag 15. marts

MISANTROPI
Suzanne Brøgger og Tammi Øst diskuterer misantropi og synger sange fra den nye cd Øst, akkompagneret af Benjamin Koppel og Jesper Mechlenburg.
Tirsdag 22. marts

NYE STEMMER
Skuespilhusets to nye dramatikere Zaki Youssef og Nassrin el Halawani med gæster.
Tirsdag 29. marts

RYSTET SPEJL
Søren Ulrik Thomsen læser op fra sin nye digtsamling Rystet spejl – og har en gæst.
Tirsdag 10. maj

Alle dage kl. 17.30 – Gratis adgang.

2. marts kl 16 Talk med kurator Georges Rabbath (LB) og kunstnergruppen Wooloo (DK) i Nikolaj Kunsthal

2. marts kl 16 Talk med kurator Georges Rabbath (LB) og kunstnergruppen Wooloo (DK) i Nikolaj Kunsthal

Talk med den libanesiske kurator Georges Rabbath, der skal kuratere den libanesiske pavillon ved den 54. Venedig Biennale og den danske kunstnergruppe Wooloo, der er en del af den libanesiske pavillon under biennalen.

George Rabbath og Wooloo vil samtale om baggrunden for og arbejdet med det libanesiske bidrag til årets Venedig Biennale. Det er kun anden gang, at Libanon er repræsenteret på biennalen, og forud for dette års deltagelse ligger mange kuratoriske overvejelser. Wooloo vil fortælle om deres konkrete projekt til Venedig Biennalen, der lægger sig op ad deres tidligere projekt New Life Copenhagen. Læs mere om Wooloo her