IKK Festival ´11 er lige om hjørnet!

Torsdag d.3 og fredag d.4 marts 2011 åbner Institut for Kunst og Kulturvidenskab atter dørene for IKK Festival.

2 dage med performances, forelæsninger, debatter, digtoplæsninger, koncerter, værkpræsentationer, artist talks, fest mm.

Dette års festivaltema er Identitet. Under overskriften (Af)Sløringer undersøges grænselandet mellem identitet og ikke-identitet, samt de mange ansigter hvormed den kommer til syne. Festivalen griber fat i temaer fra kønsidentitet og queer til nationalisme og identitetspolitik, fra fankultur og Zeitgeist til Second Life og multiidentiteter. Performativitet, autenticitet, maskerader, selviscenesættelse, identificering undersøges og udfordres af akademikere såvel som kunstnere.

Festivalprogrammet er lige på trapperne og vil om kort tid kunne læses på www.ikkfestival.dk

Blandt bidragsyderne til årets festival findes: Martin Glaz Serup, Mette Sandbye, Rune Gade, Erik Steinskog, Liminal.dk, Lilian Munk Rösing, Peter Madsen, Jacob Lillemose, Anne Ring-Petersen, Ali Sufi, Kristine Ringsager, Jens Toft, Torben Kjærgaard, Mette Obling Høegh, Michael Eigtved, LARM, Jens Tang Kristensen, Lars Angaard, Simone Aaberg Kærn, Ilja Bergh, Esther Dischereit, Spillemændene, Doktor Lond, My French Friend, Line Henriksen, Amalie Smith, Mikkel Wallentin, Kasper Skovsbøl, Naja Vucina Pedersen, Marie Louise Herløvsen mfl.

Følg os på Facebook: http://www.facebook.com/pages/IKK-Festival/148209595209926

Info: Det er gratis at deltage i IKK Festival!

Skriv et svar