Kom og sig hvordan du kan lide din undervisning

Kom og sig hvordan du kan lide din undervisning (der er nogen, der lytter)
IKK er for tiden igang med at formulere en pædagogisk strategi, der skal fungere som et redskab for underviserne. En del af planen er at lave en såkaldt undervisningstypologi – en form for katalog over forskellige traditionelle og utraditionelle undervisningsformer – med udgangspunkt i best practice, dvs. et overblik over alle de måder at undervise på, der allerede virker (og virker godt).

I den forbindelse har vi studerende en stor, brugbar viden, simpelthen hen fordi vi har været i gennem alle de undervisningsformer, der bliver praktiseret på instituttet. Den må vi hellere dele med dem, der formulerer den pædagogiske strategi. Derfor har vi inviteret Anders Michelsen, Chatrine Cohn og Mette Obling til fællesfagrådsmøde 3. maj klokken 15 i Roland Bar.

Trop op og fortæl om det, der virker. Så kommer der måske mere af det.

Venlig hilsen,

Studienævnsrepræsentanterne på IKK

Skriv et svar