Have Kommunikation søger to praktikanter fra august 2010

Have Kommunikation søger to praktikanter fra 1. august 2010 og 6 måneder frem.  

 

Har du lyst til at arbejde med presse- og kommunikationsarbejde og til at indgå i et travlt og spændende miljø, så er det måske noget for dig.

 

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte, og udover erfaring med presse- og kommunikationsopgaver vil du også erhverve stor indsigt i det danske kulturliv.

 

Dine arbejdsopgaver vil bestå i alt fra forefaldende arbejde til konkret presse- og kommunikationsarbejde. I forbindelse med sidstnævnte vil du blandt andet komme til at deltage i:

 

  • Indledende møder, hvor eksempelvis målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale.
  • Koordinering af pressemøder.
  • Opsøgende pressearbejde.
  • Koordinering af interviews.
  • Premierer, hvor pressen skal plejes.
  • Afsluttende evalueringsmøder.

 

Praktikstillingen er ulønnet.

 

Ansøgninger skal inden mandag den 17. maj 2010 sendes til:

 

Have Kommunikation

Carit Etlars vej, 3

1814 Frederiksberg

Att: Malene Østerskov

Eller til: malene@nullhave.dk

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Med venlige hilsner

Have Kommunikation

 

 

Have Kommunikation arbejder med PR og kommunikation inden for det danske såvel som det internationale kulturområde. Firmaet har, på baggrund af stor respekt for kulturens mangfoldighed og særlige vilkår, markeret sig som det største af sin slags i Skandinavien. Kerneværdierne er dynamik, kreativitet, åbenhed, respekt og troværdighed.

 

Som medarbejder hos Have Kommunikation er du en del af et dynamisk team, hvor arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag. Have Kommunikation fungerer i en uformel atmosfære, hvor alle er med til at løfte den fælles opgave. Læs mere på www.havekommunikation.dk