Filmmagasinet Ekko søger to praktikanter (m/k), som kan tiltræde snarest muligt.
Praktikstillingen er fuld tid (3-6 måneder) eller 2½ dag om ugen i et halvt år. Stillingen er ulønnet.
Som praktikant på Ekko får du mulighed for at arbejde med:
* Journalistiske opgaver som at skrive artikler til hjemmesiden
* Skrive mindre tekster til magasinet
* Research, redigering og billedsøgning
* Vedligeholdelse af hjemmeside
* Kontakt til danske distributionsselskaber
* Bistå med markedsføring og PR
* Arrangere events
* Administrativt arbejde
Du vil få indsigt i den redaktionelle proces og være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Du vil være tæt på bladets ledelse og få en grundig sparring og efterkritik. Desuden byder praktikstillingen på en række mindre, forefaldende opgaver.
Filmmagasinet Ekko er Danmarks største og mest seriøse filmblad og udgives af en uafhængig forening. Magasinet har højt kvalificerede læsere, blandt andet gennem kollektive abonnementer med Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansklærerforeningen. Magasinet har lokaler på Frederiksberg.
Send en kort ansøgning, et cv samt et eksempel på et mindre skriftligt arbejde (gerne en artikel) til Claus Christensen på kd.mlifokkenull@cc. For yderligere oplysninger: tlf. 2729 0011.
Ansøgningen skal være hos os senest den 5. februar kl. 10. Læs mere om magasinet på www.ekkofilm.dk.