Den Kongelige Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst
søger studentermedarbejder
Vi søger en studentermedarbejder til Kobberstiksamlingen, som er en del af Samlings- og Forskningsafdelingen.
Den Kongelige Kobberstiksamling rummer over 240.000 værker: tegninger, akvareller, raderinger, kobberstik, træsnit, litografiske værker og andre former for kunst på papir. Kobberstikamlingen spænder vidt fra dansk og international kunst, skabt i vores egen tid, til kunst fra 1400-tallet.
Vi forventer, at du har gennemført mindst to årsværk i kunsthistorie og har erfaring med brug af MS Office.
Arbejdsopgaver
Du skal blandt andet:
•Besvare telefoniske og skriftlige kunsthistoriske forespørgsler.
•Betjene gæster på Kobberstiksamlingens studiesal, hvilket indebærer at søge i samlingen, fremtage og lægge værker på plads.
•Vejlede gæsterne om brug af faglitteratur, holde opsyn, etc.
•Opdatere museets database og lave anden form for samlingspleje.
Opgaverne udføres i tæt samarbejde med museumsinspektørerne og de øvrige studentermedarbejdere.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 12 ½ time ugentligt fordelt ligeligt på to dage.
Du ansættes i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK) samt STK-fællesoverenskomsten.
I forbindelse med ansættelsen skal du fremvise en straffeattest.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingens indhold, kan du kontakte studentermedarbejderne i Kobberstiksamlingen, der træffes på tlf. 33 74 85 15 fra tirsdag til fredag kl. 10.00-15.00.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 6. november 2009 kl. 12.00
Send din ansøgning mærket ”Studentermedarbejder i KKS” til:
Statens Museum for Kunst
Personaleadministrationen
Sølvgade 48-50
1307 København K
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 16. november 2009.
Tiltrædelse i uge 49 eller efter nærmere aftale.