SOUNDVENUE SØGER REDAKTØR

Soundvenue søger redaktionel tovholder til nyt webbaseret musikmedie med bred musikprofil.

Om jobbet
Du får det redaktionelle hovedansvar for et nyt Soundvenue-relateret, webbaseret musikmedie med en bred musikprofil og en målgruppe på 15-35 år. Du skal dagligt genere ideer og redaktionelt indhold til websitet, samt koordinere al freelance-arbejde og vogte over den redaktionelle profil.
Du vil arbejde sammen med den eksisterende Soundvenue-redaktion, men have dit eget arbejdsområde.

Kvalifikationer
Du er en dygtig og kreativ journalist med betragtelig indsigt i musikverdenen. Du formår at arbejde selvstændigt og fejlfrit. Du bevarer overblikket i pressede situationer og holder af at have mange bolde i luften.
Ingen særlig uddannelse er nødvendig, men journalistisk erfaring er en stor fordel.

Om Soundvenue
Soundvenue er et underholdende og seriøst musikmedie, der snart udvider med et nyt, bredere musikmedie. Soundvenue er et ungt firma baseret i København og tæller 15 ansatte. Vi har en uformel arbejdsgang og lever og ånder alle for Soundvenue, så stort engagement er påkrævet.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 01. september 2009
Tiltrædelse snarest
Arbejdsuge: 37 timer
Løn efter kvalifikationer
Læs mere: http://www.soundvenue.com/om-soundvenue/jobs

Skriv et svar