Redaktionspraktikant med krudt i måsen søges!

PRAKTIKOPSLAG

Kan du skrive? Har du 300 % styr på din danske grammatik? Er du idérig, omhyggelig og ferm på tasterne, og har du fingeren på Københavns kulturelle puls – så er du måske Citadels nye redaktionspraktikant.

Med parolen “København i dine hænder” har månedsavisen Citadel i mere end et halvt årti holdt hovedstadens kulturforbrugere ajour med livet i København. Og nu er det kommet dertil, hvor vi har brug for en praktikant, der bl.a. skal hjælpe til med at

skrive til print og web
researche
læse korrektur
idéudvikle redaktionelt
hjælpe til med events og PR
være kontorbud.

Vi søger et superfornuftigt, selvkørende og meget levende menneske, der har lyst til at få et indblik i livet på vores redaktion, og som er storforbruger af byens kulturelle tilbud – og har en holdning til dem.

Praktikken, der er en fuldtidsomgang, starter mandag den 3. august og slutter fredag den 18. december.

Praktikken er ulønnet.

Er du interesseret, så mail os en kortfattet ansøgning bilagt cv og eksempler på din skriftlige formåender til redaktion@nullcitadellet.dk inden den 10. juni.

Læs det seneste nummer af Citadel  elektronisk her: http://www.pagegangster.com/p/YpU3H/

–    Et citadel er et lille, men stærkt fæstningsanlæg, som eksempelvis Kastellet på Østerbro i København.
Fra vores Citadel holder vi skarpt øje med, hvad der sker i vores by og giver dig København i dine hænder.

Skriv et svar