Syddansk Universitet: Tyskstudiet, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse og Institut for Litteratur, Kultur og Medier arrangerer seminar onsdag d. 22. april om SS: Hitlers sorte elitestyrker på Syddansk Universitet i Odense
I romanen De velvillige (Gyldendal 2008) skildrer forfatteren Jonathan Littell de nazis-tiske folkedrabsforbrydelser under 2. Verdenskrig gennem en SS-bøddels perspektiv: hvad følte en partitro SS-mand ved at skyde jøder foran en massegrav, plyndre sages-løse bønder osv.? Giver bødlens perspektiv os ny indsigt i nazismens forbrydelser? Meningerne om den store bog (900 sider) er meget delte. Nogen kalder den “kitsch” og “voldsporno”. Andre har overøst den med litterære priser. En fremtrædende tysk nazismehistoriker, Günter Morsch fra KZ-museet Sachsenhausen, er gået så vidt som til at kalde romanen “det bedste stykke Täterforschung til dato”.
Seminaret tager udgangspunkt i Littells roman og den debat, den udløste, og bruger den som indgang til at se nærmere på “den sorte orden” SS: Hitlers elitestyrker, der forvaltede koncentrationslejrene, kæmpede på Østfronten og begik uhyggelige for-brydelser i de besatte områder. Hvad var det for en organisation? Hvordan var dens selvopfattelse og grusomme “virksomhedskultur”? Hvilken rolle spillede kvinder og danske frivillige? Og hvordan er SS blevet fremstillet senere i museologi og film?
Af pladshensyn skal tilmelding ske senest torsdag d. 16. april ved e-mail til kd.uds.tsihnull@nesral.dk (angiv studium og studiested eller uddannelse, stilling og tjenestested, endvidere privatadr., tlf. og e-mail). Adgangsbevis udsendes 17. april (skal medbringes).
Program:
9.00 Johs. Nørregaard Frandsen (institutleder, Inst. f. Litteratur, Kultur og Medier): Velkomst
9.15 Moritz Schramm (adjunkt, SDU Tysk): Om Jonathan Littells “SS-roman” Les bienveillantes (De velvillige, Gyldendal 2008)
10.45 Formiddagskaffe
11.00 Therkel Stræde (lektor, SDU Historie): SS: udvikling, organisation og etos
11.40 Jens-Christian Hansen (ph.d.-stip., SDU Historie): Wewelsburg, Himmlers ordensborg og kultsted – en billedfortælling
12.00 Frokost på egen hånd
12.45 Niels Bo Poulsen (centerchef, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet, Kbh.): Front og forbrydelse. Waffen-SS og den nazistiske krig
13.30 Claus Bundgaard Christensen (lektor, RUC Historie): Kvinder i SS
14.15 Kaffe og kage
14.30 Dennis Christian Larsen (museumsinsp., Nationalmuseet/Frøslevlejrens Museum): Danske SS-mænd som vagter i nazistiske koncentrationslejre
15.15 Therkel Stræde: En SS-læge vaskes hvid: billedet af Ernst-Günther Schenck i filmen Der Untergang
15.40 Slut