Sikrer de nuværende rammer de studerendes og medarbejderes medbestemmelse tilstrækkeligt? Og hvordan står det til med den frie akademiske debat og forskningsfriheden? KU er ligesom de øvrige danske universiteter blevet bedt om at bidrage med én samlet institutionsredegørelse til den 2009-evaluering af universitetsområdet, som forligspartierne bag universitetsloven, har vedtaget, og som Videnskabsministeriet har igangsat. Derfor inviteres medarbejdere og studerende på KU til at drøfte ovenstående spørgsmål mv. med rektoratet, paneldeltagere, kolleger og/eller medstuderende ved et internt KU-debatmøde.
Torsdag den 26. marts kl. 9.30 – 12.00 i Festsalen på Frue Plads.
Tilmelding sker på hjemmesiden http://direktoer.ku.dk/evaluering/ hvor yderligere information om baggrunden for debatmødet og det samlede program er tilgængeligt. Der er frist for tilmelding til debatmødet mandag den 23. marts.