« mar maj » april 2008 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 EC Deltag!
-
Nye indlæg
- Alverdens Musik i Danmark – lokal musik med globale rødder!
- Open Air Night: Poetry Slam, kortfilm og colombianske danserytmer
- Kulturclash, opløste nationer og nye destinationer – Museet for Samtidskunst åbner udstillingen Localities
- FilmPlatform præsenterer: ¡Hasta el último trago … corazón! (“Till The Last Drop…My Love!” ) Mexico 2005. 90 min En dokumentarfilm af Beto Gómez (México)
Kategorier
Kulturelle links
Praktiske links
Arkiver
- september 2010
- august 2010
- juli 2010
- juni 2010
- maj 2010
- april 2010
- marts 2010
- februar 2010
- januar 2010
- december 2009
- november 2009
- oktober 2009
- september 2009
- august 2009
- juli 2009
- juni 2009
- maj 2009
- april 2009
- marts 2009
- februar 2009
- januar 2009
- december 2008
- november 2008
- oktober 2008
- september 2008
- august 2008
- juli 2008
- juni 2008
- maj 2008
- april 2008
- marts 2008
- februar 2008
Månedsarkiv: april 2009
Seminar: Hitlers sorte elitestyrker
Syddansk Universitet: Tyskstudiet, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse og Institut for Litteratur, Kultur og Medier arrangerer seminar onsdag d. 22. april om SS: Hitlers sorte elitestyrker på Syddansk Universitet i Odense
(mere…)
Udgivet i Arrangementer
Skriv en kommentar
Naja Marie Aidt læser foråret op
Der er Blå Tirsdag d. 6 maj kl. 16
Aidt modtog i år Nordisk råds litteraturpris for sin novellesamling Bavian og er nu aktuel med Poesibog
Kom og hør hende læse op fra begge bøger i Kaffebaren på nordisk
Der vil være kaffe og forårsøl.
Udgivet i Arrangementer
Skriv en kommentar
Etablering af nyt tidsskrift på Litteraturvidenskab
Kære alle studerende på Litteraturvidenskab og Moderne Kultur,
Litteraturvidenskab skal have et nyt tidsskrift. Og vi er en gruppe litteraturstuderende, der er ved at starte det op. Derfor indbyder vi jer til et åbent møde om foretagendet torsdag d. 15. maj kl. 17 i caféen. Vi har allerede været i gang et stykke tid, men har ikke af den grund noget færdigudviklet koncept. Så hvadenten I er kommende redaktionsmedlemmer, skribenter, lay-outere eller idémagere af anden art, vil vi glæde os til at se jer til mødet.
Vi forestiller os først og fremmest et tidsskrift, hvor de studerende kan skrive og blive læst – ikke nødvendigvis kun af studerende. Det skal ud over skolebænken, fredagsbaren og ud over institutgrænsen. Vi orker ikke at halse bagefter, men vil sætte en dagsorden selv. Vi tror at studerende er en ligeså stor kapacitet som professorer, og vi tror de har, om ikke nye, så andre idéer og læsninger at byde på. Altså et ambitiøst litteraturvidenskabeligt tidsskrift – med et alternativt blik på det faglige, men ikke mindre fagligt eller seriøst af den grund. Kritisk, problematiserende, men først og fremmest væsentligt, relevant: interessant. Mere intellektuelt end akademisk. Litteraturvidenskab som metode, bevidsthed og drift, ikke kun genstandsfelt. Gerne hasarderet.
Altså: torsdag d. 15. maj kl. 17 i caféen. Her vil vi fortælle mere om vores idéer, om hvad der konkret foreligger af budget, finansiering, produktion osv., og man kan spille ind med lige hvad man har lyst til, bare man har lyst. Alle interesserede uanset årgang er velkomne, og vi glæder os, som sagt, til at se jer.
Hvis man er forhindret i at komme til mødet, men gerne vil være med alligevel, skal man være velkommen til at kontakte os på litvidtidsskrift@gmail.com
Med venlig hilsen
Kasper, Nicklas, Mikkel og Kizaja
Udgivet i Arrangementer
Skriv en kommentar
Red en humanist
Det sted hvor humanister og universitetsfolk i det hele taget er mest eftertragtede, må uden tvivl være på Politikens debatsektion, hvor kronik efter kronik omhandlende universitetet bliver trykt. Måske er total mediedominans et fornuftigt bud på en fremtidig humaniorastrategi, det har jo givet succes for andre.
I dagens Politiken er det Sabrina Seerup fra litteraturvidenskab, som, i forlængelse af seminaret Humaniora i det 21. århundrede, i kronikken slår et slag for Humaniora:
Ikke alene læser jeg humaniora, jeg lever for mit fag: litteraturvidenskab og kunst og kulturformidling. For mig er det ikke en pligt at skrive opgaver og læse flere hundrede sider om ugen foruden at gå til forelæsninger og seminarer.
Tværtimod kan jeg finde på i min fritid at læse mere om mit fag, der var min hobby, før det blev mit studie, og jeg går glædeligt til ekstra forelæsninger og foredrag på universitetet. Der er andet i mit liv, naturligvis, masser!
Men jeg har kunnet forene min hobby med min – forhåbentlig – fremtidige levevej, og det lille år jeg har tilbragt på Københavns Universitet har gjort mig helt euforisk.
Hele kronikken kan læses hos Politiken
Udgivet i Blandet
15 kommentarer
Fællesfagrådsmøde d. 21. april kl. 16-18
Dagsorden til fællesfagrådsmøde for alle studerende på IKKs uddannelser d. 21. april i Roland Bar (bygning 21, stuen) kl. 16-18:
1. Valg af ordstyrer og referent
2. Godkendelse af referat fra møden den 1. april (Se her)
3. Nyt fra studienævn, humråd, studenterrådet mv.
- Herunder studenterrådets politikkonference den 26. april
4. IKKs tilstand:
- I forlængelse af sidste mødes diskussion med studieleder Anders
Michelsen, fortsættes arbejdet med at kortlægge de studerendes forslag
til hvordan studiemiljøet konkret kan forbedres. Hvordan kan vi
eksempelvis bidrage til instituttets undervisningsmiljøvurdering?
5. Pædagogiske tiltag til forbedring af gennemførselstid
6. Studiehåndbøger på ny KA
7. Ekstern specialevejledning
8. Eventuelt
Udgivet i Blandet, Fællesfagråd
Skriv en kommentar
Referat fra fællesfagrådsmødet den 1. april 2008
Næste fællesfagrådsmøde bliver den 21. april kl. 16 i caféen. Der vil komme en dagsorden op her snarest, ligesom mødet vil blive annonceret gennem Absalon. Foreløbig er her referat fra mødet den 1. april:
Udgivet i Blandet, Fællesfagråd
Skriv en kommentar
LARM i ØREstaden d. 17. april

Torsdag d. 17. april
slår Københavns Universitet i Ørestaden (KUA) dørene op for LARM i ØREstaden – et event med fokus på lytteoplevelser.
Hvad sker der? Fra kl. 17.00. vil bygning 21 på Karen Blixens vej danne rammen om oplevelser med lyd for både de kloge og de nysgerrige.
17.00-19.00
På seminaret med overskriften Udspørgelsens kunst vil en række forskere og radiojournalister give hver deres bud på vilkårene for interview i det blinde medie, radioen, krydret med lydeksempler. I panelet sidder DR-journalisterne Mads Brügger og Thorkild Ellerbæk, retoriker Merete Onsbjerg, post.doc. Erik Granly m.fl.
19.00-21.00
På ”det frie marked” vil erfarne montagefolk fra Radiofonisk selskab give deres bud på, hvor vi i fremtiden skal finde de gode montager uden for DR-regi.
Det er også her du finder ”Speaker’s Corner”, hvor Folkegaven spiller deres særlige form for musikalsk poetry slam og det er her du kan downloade en lyttevandring til din mp3-afspiller produceret af studerende ved institut for kunst- og kulturvidenskab og gå på lyttetur i Ørestaden.
Er du sulten, må du gribe dig en hotdog i pølsevognen. Fredagsbaren holder torsdagsåbent med bossa-nova-stemning og billige drikkevarer.
I Ønskeloungen finder du masser af nostalgi. Her har vi har rullet spolebåndoptageren frem og spiller perler fra DRs radioarkiv.
Yngre lydkunstnere installerer værker i gangene mellem lounge-områderne, hvor man med høretelefoner kan give sig tid til isolation og eftertanke. Oplev bl.a. Imri Sandströms værk “A while ago I decided to eat” eller lydmiljøer lavet af Jacob Kreutzfeldt og Brandon la Belle.
Gennem hele aftenen sender Universitetsradioen fra studiet på KUA, og reportere sidder klar til at dokumentere dagen med mikrofon og gæster i studiet.
21.00-23.00
Henad aften finder vi radiogys frem fra gemmerne og afholder hårrejsende audiograf.
23.00-01.00
Alt dette sker, indtil Djuna Barnes fyrer op under danseskoene og lukker ballet.
Vi ses til LARM i ØREstaden, nærmere bestemt KUA, bygning 21, Karen Blixens vej 1 d. 17. april klokken lidt i fem.
Husk kontanter til baren.
Udgivet i Arrangementer
Skriv en kommentar
10. april: Humanistiske uddannelser mellem magt og afmagt
Jo flere studerende der kommer til dette arrrangement, jo tydligere er det for dekanatet at vi ikke kan acceptere at man bliver smidt ud, hvis man ikke kan gennemføre sin kandidatuddannelse på 3 år:
10.04.2008 – Kl. 13:15 -16 – Lokale 10.1.12
Hvad er baggrunden for de nye studieaktivitetskrav, hvordan er beslutningerne om indførelsen af kravene truffet, hvilke politiske og samfundsmæssige pres har været bagvedliggende, hvorfor har dekanatet på trods af modstand fra studerende og studienævn alligevel truffet de upopulære beslutninger, hvad kan vi sammen gøre for at skabe mere demokratiske beslutningsstrukturer og -processer?
Disse og andre spørgsmål vil blive adresseret i et seminar som Humrådet og prodekan for uddannelse har taget initiativ til. Målgruppen for seminaret er alle interesserede studerende og ansatte på Humaniora.
Formålet med seminaret er at få:
- Etableret konkrete tiltag til hvordan kan der skabes klarhed i beslutningsprocesser på fakultetet
- Udvikle og forbedre beslutningsprocesserne på fakultetet
- Identificere konkrete forbedringer i forhold til fremtidige beslutningsprocesser
Program:
13:15 -13:20 Velkommen
13:20 – 14:20 10-15 minutters oplæg ved panel bestående af:
HumRådet
fakultetsdirektør Kim Brinckmann
studieleder
Prodekan Hanne Løngreen
14:20 – 14:40 PAUSE
14:40 – 15:50 Diskussion mellem og med panelets deltagere
15:50 – 16 Afrunding
Udgivet i Blandet
Skriv en kommentar